Uddrag fra Stanislava “Cally” Tyrols dagbog:
Callys dagbog, Galactica, 14 dage efter Ragnar-episoden
Det er sindssygt. Jeg kan nærmest ikke få det ned på papir. Cylonerne ligner os, og de har infiltreret flåden! Det går rygterne i al fald på. Normalt tror jeg ikke på sådan noget sladder bare uden videre, men frak det var nogle højtstående folk, der pippede om det i dag. Efter en lang vagt, hvor Chief og jeg atter forsøgte at fikse en af Mark VII Viper-jægerne, tog jeg et spil kort med nogle af drengene i hangaren. Mikkela “Boomer” kiggede på i et par minutter og inviterede mig til et kortspil med nogle af de andre officerer. Jeg var lidt skeptisk – det skal man altid være, når man omgås Boomer (jeg glemmer ikke bare så nemt, din so!), men tænkte, det kunne være sjovt at vinde nogle credits fra de selvfede officerer.
Krisen blev afværget, selvom hangardrengene og jeg skulle arbejde i næsten 24 timer i træk. Men så kom nyheden. Vores systemer var blevet saboteret, og vi var derfor ét skridt længere væk fra at kunne foretage vores næste overlyshastighedshop. Udtrykkene på mine folks ansigter var deprimerende som frakking helvede, da de hørte det. Sabotage? Ja – der var helt sikkert en cylon på Galactica. Jeg havde arbejdet andetsteds under krisen og var derfor uden for mistanke. Oberst Bjarke havde næppe de tilstrækkelige evner indenfor ingeniørkunst eller jægerflyforståelse til at kunne have foretaget sabotagen af navigationssystemet. Både Magnus Baltar og Mikkela “Boomer” (soen!) havde de nødvendige evner OG intet alibi. Jeg gav Boomer er et virkelig beskidt blik, da hun gik fra sin Raptor og til opholdsrummet i dag. Hun ænsede mig knap nok ud af øjenkrogen men kom “tilfældigvis” til at sparke til min værktøjskasse, da hun gik forbi. Hun undskyldte mange gange, men jeg sværger, jeg så hende trække på smilebåndene på en dybt ubehagelig måde – bare en my og bare i et millisekund! Men jeg så det. Sådan en frakking so, altså…
Callys dagbog, Galactica, 42 dage efter Ragnar-episoden
Vi kommer ikke til at overleve det her. Vores seneste hop var ufatteligt kort, så der er stadig lang vej til Kobol. Baltar blev valgt til præsident, men måtte efter en krise afgive embeddet. Han stolede ikke på soen Mikkela (tilgiver hende aldrig for at have knaldet med min Galen!), og den småskøre doktor tænkte, det var alt for farligt at lade Bjarke Tigh blive både admiral OG præsident (Joey jokede med, at det ville have gjort ham til en “Gudekejser”). Så – og seriøst hold på hat og briller – Baltar gjorde frakking MIG til præsident!!! Det havde jeg sgu aldrig bedt om. Han er skør, siger jeg jo! Og måske en cylon!
Callys dagbog, Galactica, 49 dage efter Ragnar-episoden
Så skete det. “Boomer” var en frakking cylon hele tiden. Jeg vidste bare, at et menneske ikke kunne være så UFATTELIGT nederen som hende. Endnu engang saboterede hun vores kamp mod de frakking brødristere, og denne gang kostede det både brændstof og civile tab. Jeg skulle lige til at trække min pistol og henrette den forbandede kælling, men hun slap væk fra Galactica og over til cylon-flåden, før jeg kunne slå til. Ikke nok med det – vi havde store problemer med hårde hundeslagsmål, Vipers der skulle repareres og nu også frakking Centurions, der havde boardet Galactica.

Callys dagdbog, Galactica 176 dage efter Ragnar-episoden
Det har været nogle ufatteligt hårde måneder her på Galactica – og i Flåden generelt. Boomer og hendes cyloner var konstant efter os. Flådeangreb, oprør i flåden, mangel på mad, mangel på vand, sabotage, flere angreb. Hvad har vi dog ikke været igennem af strabadser. Hold kæft, jeg er glad for det fremragende lederskab, som både Admiral Bjarke Tigh og præsident Magnus Baltar har udvist. I skulle seriøst have hørt den inspirerende tale, som admiralen holdt på et tidspunkt, hvor moralen var ved at slippe op. Med sine blotte ord fik han indgydet en ny kampånd i os.
Admiralens Logbog, Galactica, 479 dage efter Ragnar-episoden
Wow. Bare wow. Det har været en vanvittig rejse – og en vanvittig afslutning. Vi havde med nød og næppe undsluppet den største cylon-flåde nogensinde, og så var de lige i hælene på os igen. Et horribelt mytteri fandt sted blandt piloterne efter de hårde tab, vi havde lidt i rummet, og Admiral Bjarke Tigh blev smidt i fængslet. Med så mange døde officerer var det frakking mig, der blev udpeget til både Admiral og Kommandør af Luftgruppen. Der var som sagt ingen tid og spilde. Felix var klar med koordinaterne til Kobol, og så ville vi være i sikkerhed. Vi havde ikke tid til at koordinere hoppet med resten af flåden, men eventuelle tab – sørgelige som de ville være – var at foretrække frem for et nyt, altødelæggende flådeangreb anført af soen Boomer. Så Admiral Tigh hviskede koordinaterne til mig fra sin celle og sendte mig af sted til FTL-kontrolrummet. Jeg spurtede igennem skibet. Lige da jeg gik ind på broen skreg Dee “DRADIS kontakt! Cylonerne er her!“. Vi havde ingen Vipers klar, alle kernevåben var brugt. Jeg var ikke i tvivl. Jeg flyttede Felix’s korpus, indtastede koordinaterne og brølede “Gør klar til at hoppe,” og så trykkede jeg på knappen.