Westeros fik sin Retmæssige Dronning – Sæsonens første Spil om Tronen

Westeros fik sin Retmæssige Dronning – Sæsonens første Spil om Tronen

posted in: Kampreferat | 0
Spil: Game of Thrones, the Winds of Winter (9 player edition)

Aegon – Stanislav
Arryn – Mejling
Baratheon – Jonas
Bolton – Bjarke
Daenerys – Heinze (vinder)
Greyjoy – Jacob
Lannister – Jeppe
Martell – Magnus
Tyrell – Andreas


Solen havde just kastet dagens første stråler over Westeros da De Syv Kongedømmers hovedstad, King’s Landing, blev vækket af et massivt bombardement fra søsiden. Huset Lannisters værste frygt var blevet en realitet: Daenerys Targaryen havde nu i sandhed afblæst sine erobringstogter østpå, for på ny at gøre krav på sit stole hus’ retmæssige plads på Jerntronen. Dovne, fordrukne og uforberedte som de var, måtte resterne af Lannister-huset stikke halen mellem benene, forlade hovedstaden og krybe tilbage til Casterlygrad. En ny kombattant til tronen var ankommet til Westeros. Selvom King’s Landing nu var kontrolleret af Daenerys, sad hendes kære broder, Aegon, imidlertid allernådigst på selve den ukomfortable trone. Mens den rige Lannister-familie kontrollerede aktiemajoriteten i Westeros’ største selskab, iRaven, sad den brutale lensherre, Stannis Baratheon, tungt på de enorme landarealer i Norden. Fronterne var således trukket op, scenen var sat, kampen om tronen kunne begynde.

Fra begyndelsen kunne Greyjoy svagt undertrykke krigslysten og drog således ved førstkommende lejlighed first blood mod Bjarne Bolton, den adopterede bastard og kommende arvetager til titlen Lord Bolton. Denne indledende sejr var åbenbart tilstrækkeligt til at stille Greyjoys blodstørst, for efterfølgende var han ikke ofte at finde på slagmarken. Faktisk endte tilbederne af Den Drunkede Gud som krigens mest pascifistiske hus. Just syd for Pyke havde Lannister nu konsolideret styrkerne omkring Casterlygrad og oprustede nu i stedet til havs, hvilket skulle vise sig afgørende i de kommende kampe med Ridder Rose fra Highgarden. Herudover kom det til småkonfrontationer mellem Lannister, Martell, Tyrell og Daenerys omkring Harrenhal og Blackwater, men ingen havde for alvor noget på spil og denne zone oplevede da heller aldrig fuldbyrdede slag. På søterritorierne mellem Tyrell og Lannister kom det derimod til alvorlige og vedvarende spændinger, der af og til kulminerede i deciderede søslag.

I mellemtiden ekspanderede den det kommunistiske Dorne både vestligt og nordligt (ikke at der er så forfærdeligt mange andre retninger at gå), hvilket optrak fronterne til både Ridder Rose og Aegon. I Highgarden var førstnævnte begunstiget af en blomstrende økonomi, der snart sikrede huset Tyrell en strategisk overtagelse af iRaven samt en ikke ubetydelig militær kapacitet. Ridder Rose indledte således et vedvarende ekspansionstogt mod øst, hvilket på sigt var medvirkende til sætte pres på Martell, hvis kommunistiske femårsplan skulle vise sig ineffektiv på lang sigt.

Søskendeparret Targaryen, der indledningsvist havde visioner om et delt dronningedømme, blev imidlertid uvenner over bryllupsplanlægningen, hvilket fik den frustrerede Aegon til, i fuldskab, at lade flåden samle og derpå, for fulde sejl, at tordne mod Dragestenen for at tage sin søster med vold. Lidet vidste han dog, at Daenerys i mellemtiden havde konspireret med sovietterne i Dorne og alt i mens hendes elskede bror var på vej for at forgribe sig på hende, var hun gået i land og marcherede mod syd for i samarbejde med Martell at indlede en knibtangsmanøvre. Dette skulle blive begyndelsen til enden på Aegon.

I Norden havde Bolton i mellemtiden opgivet at vinde sin tabte borg tilbage fra Greyjoy og havde i stedet kastet sig ud i en lang og gensigigt udmattende række slag med Arryn. Der blev kæmpet hårdt fra begge sider, og de vedvarende kampe fandt da heller aldrig nogen klar vinder. Alt imens dette stod på, var den tyranniske lensherre Baratheon begyndt at annektere både Greyjoy- og Boltonland fra nord. Flere historiske kilder beretter om meget modbydelige og grusomme plyndringstogter foretaget af Baratheons umoralske lejesoldater. Der synges endda sange om hvordan selveste Bjarne – husets herre på daværende tidspunkt – blev natligt voldtaget i timevis i en uge i træk. Der er ikke megen uenighed blandt Westeros’ historiskere om at Baratheons brutale og systematiske nedslagtning af huset Bolton er blandt de mest grusomme begivenheder, De Syv Kongedømmer til dato har været vidne til. Særligt fordi Baratheon aldrig blev stillet til regnskab for sine åbenlyse krigsforbrydelser. Med sin favorable position i Norden begyndte også han nu at presse Arryn med sin flåde. Heldigvis kunne den smukke Daenerys komme Arryn til undsætning og hjælpe med at forpure den onde Baratheons skumle planer.

Samtidig havde Aegon nu måtte flygte fra samtlige sine borge og fæstninger og var gået i eksil med sin flåde, bestående at to fregatter og en kutter. Hans land var nu delt mellem Piotr Martell og Daenerys Targaryen og anede ingen reel mulighed for igen at få fodfæste på fastlandet. Det skulle dog ikke forhindre ham i senere hen at få en yderst afgørende rolle at spille. Martell stod på dette tidspunkt som en yderst stærk kandidat til sejren på tronen, og der herskede i den forbindelse forvirring, kaos, ja sågar panik, i alle de store huse på Westeros; havde kommunisternes femårsplan virkelig virket? Skulle Piotr sidde på Jerntronen og regere over dem alle? Dette frygt fik dog omkringliggende huse til at presse Martell stadig hårdere og hårdere. Især kom balanceringen fra vest af Ridder Rose, der dedikerede flere og flere af sine styrker til at sætte en stopper for Martells fortsatte ekspansion. Derudover var også Lannister tæt ved at bemande sin flåde og sejle syd om kontinentet for at angribe Piotr direkte.

Tilbage i Norden udspillede der sig nu en af de mest sælsomme begivenheder i Westeros’ historie. Som bekendt havde et af de mest brutale erobringstogter – begået af Baratheon mod Bolton og til dels Greyjoy – netop fundet sted. Mange krigshistorikere har påpeget at det skulle have været ganske let for Greyjoy og Bolton at slutte bånd, alliere sig og – evt. med hjælp fra Arryn – rejse sig mod overmagten og få hævn over Baratheon for derefter at opdele hans land mellem sig. Det der i stedet skete var at både Bolton og Greyjoy begyndte at sympatisere med Baratheon og tilbød sig selv som hans tro og loyale bannermænd, mod beskyttelse fra alle udefrakommende fjender. Sagen var i virkeligheden den, at Greyjoy og især Bolton havde ladet sig besnakke ind i et underdanigt forhold som Lensherre Baratheons nyttige marionetdukker og skulle nu udnyttes til at presse fronten mod syd, mens tyranen selv planlagde at holde sig i baggrunden hvor han, som Saturn, langsomt ville æde sine sønner efterhånden som deres styrker blev knust i mødet med fjenderne i syd. I sandhed en dyster plan, var alle enige om.

Baratheon var nu stærkt på vej mod sejren, og i syd indså Daenerys at det var tid til at tage truslen fra nord alvorligt og gøre noget ved sagen. Hendes bror Aegon havde i mellemtiden fået dårlig samvittighed over sine forræderiske handlinger mod sin søster og med sin eksilflåde bestående af tre skibe hjalp han hende nu med at presse Piotr ud af Storms End og tilbage til det ørkenplagede kommunistiske Dorne. Nu gik tingene stærkt, for Daenerys var nu kun én borg fra at kunne sætte sig permanent på Jerntronen, hvilket fik tyranen i nord til at gå i panik og febrilsk forsøge at indtage alt hvad hans krogede og grådige fingre kunne komme i nærheden af. Heldigvis for De Syv Kongedømmers ve og vel, lykkedes det ham ikke i tide og Daenerys kunne således udnytte Tyrells tyndt bemandede frontlinje mod nord, bryde igennem og indtage sin syvende og afgørende borg.

Ifølge de historiske kilder var det ingen overraskelse at hele Westeros jublede og fejrede deres nye dronning med en fest der varede syv dage og syv nætter. Siden hen har riget aldrig oplevet bedre tider. Der er fred og lykke at spore overalt. Høsten har aldrig svigtet og Dronning Daenerys er den mest populære regent nogensinde. Yderligere blev en ny mur, der afskar Baratheon fra resten af kontinentet, bygget samtidig med at tyranen i nord blev frataget alle sine titler og gjort lovløs bag den nye mur. Rygerne vil fortælle at Stannis ham selv blev slået ihjel under et internt oprør mod ham.


Kampstatistik

game-stats


Endelig stilling

14677886_10154089099383940_1687911948_o