Sheriff of Nottingham

posted in: Spil | 0

Markedet i Nottingham er travlt. Men som en gæv forretningsmand elsker du når der er travlt, især fordi det giver dig mulighed for at slippe afsted med nogle liiiidt for gode handler. Det store spørgsmål er dog hvad sheriffen har tænkt sig at gøre ved det hele, og kan han bestikkes?

Antal spillere: 2-5. Bedst med 3+ og velegnet til hold (e.g. 8 spillere fordelt på 4 hold kan sagtens fungere).

Varighed: 45-90 minutter

Grad af tilfældighed: Mellemstor. Korttildeling betyder meget, men den primære forskel udgøres af menneskelige faktorer.

Indehaver af spillet: Stormesteren.

ReglerneRegelbogen, ingen BB&B houserules.

How-To-Play-video

Side på BoardGameGeekHer

Sheriff of Nottingham fra Arcane Wonders er, ligesom de andre spil fra udvikleren, firnulig, relativt unik i hvordan spilmekanikkerne kommer til udtyrk og simpelt at gå til. Stormesteren har selv anvendt spillet sammen med hele den pukkelryggede med 10 spillere i alt og alt fra mormor til efternølerlillesøster var i stand til at spille fint med. Med det at spillet vitterligt er ret casual slået fast, så er det samtidig en fin lille øvelse i spilteori. I hænderne på durkdrevne, kyniske stridsbrødre kan spillet sagtens være et spil med langt mere dybde.

Spillet er ganske simpelt, Arcane Wonders har lavet en fin lille How-To-Play-video og når spillet fremgår af den måske allerbedste Tabletop episode, er det næsten spild af tid at læse min beskrivelse af spilmekanikkerne fremfor bare at se en af videoerne!

Yderligere ressourcer

FAQ