Severus’ Triumf – Mester MMXVIII

Severus’ Triumf – Mester MMXVIII

posted in: Kampreferat, Logbog | 0

Søren “Severus” Schrøder vandt evig hæder ved at sejre sig til en førsteplads i PRODITO, CERVESA ET LUDI TABULI TORNAMENTUM BELLO ANTIQUO MMXIX. Han er nu en stolt indehaver af Broderskabets Ørn og ubestridt mester i oldtidskrigskunst – i hvert fald indtil næste egentlige turnering. Nedenfor følger Severus’ beretning fra finaleslagene mod sin bitre fjende Andreas:

Første Slag

 

Slaget om den højre flanke

Efter en lettere skududvekling mellem romer og epirioter som ikke medførte tab på nogen side, blev det epiriotiske kavaleri sat ind for at fjerne de fremskudte romerske styrker på højre flanke. Romerne formåede dog i god orden at trække sig tilbage fra de angribende epirioter og fik endda trukket flere af de epiriotiske ryttere ned fra deres heste. Det fejlslagende epiriotiske angreb blev mødt af romernes eget kavaleri angreb. Bedst som det romerske kavaleri troede at ære og hæder var deres, handlede de udsatte epirioterne hurtigt, hvilket forpurrede det romerske modangreb.

Selvom romerne fik nedkæmpet en epiriotiske kavalerienhed, fik det ikke den epiriotiske kavalerikaptajn til at vakle, tværtimod.

Med fornyet styrke slog epirioterne tilbage mod romerne og påførte dem stor skade. En enhed af gemene fodsoldater og værre endnu en enhed af noble Equites, blev redet ned af de epiriotiske styrker som nu havde nået de romerske baglinjer.
Den romerske konsul handlede dog resolut i denne situation og fik hurtigt beordre sin prætor på højre flanke til at afskære det epiriotiske kavaleri fra flugt. Det blev til en kort og ensidig kamp for romerne som stak samtlige af de epiriotiske kavalerister ned sammen med deres frygtindgydende leder.
Slaget om den højre flanke var ovre.

Rytter, send denne besked til Dentatus. Jeg har sikret den højre flanke og agter nu at tage mine enheder mod Pyrrhus center og true hans fremmarch. Send dine mænd frem Dentatus og lad os vise disse epiriotiske hunde hvad romersk stål kan udrette”.

(Stilling 5-2 til den romerske republik)

Et slag i limbo

Min herre, den højre flanke er faldet og romerne er i fremmarch!
Et mindre tab, ikke noget vi ikke kan overkomme
”Men min herre, kavaleriet…
Er ikke nødvendigt for at vinde dette slag. Send vores bueskytter og peltast frem for at holde romerne i skak, og giv ordre til fodfolket om at gøre klar til march!

Slaget indfandt sig nu et limbo mellem de to hære. Mens det epiriotiske infanteri begyndte deres march mod den romerske venstre flanke, åbne det romerske artilleri op mod de fremskudte stammekrigere, bueskytter og peltast, der svarede igen ved at overdynge Dentatus enhed af triarii med spyd og pile. Selvom de romerske skjolde var solidt bygget kunne de dog ikke holde til et så vedvarende bombardement og langsomt men sikkert blev enheden brudt ned til sin sidste kerne af veteraner.

Dentatus kunne meget vel have mistet resten af sine veteraner, hvis det ikke havde været for prætoren på højre flanke, der nu marcherede sine mænd ind i det epiriotiske center og afskær flere af de epiriotiske peltast fra at pine hans landsmænd

Eskalation og sejr

Min herre, romerne er i vores center!
og vi har overtallet på deres venstre flanke. De er slet ikke i position til at modstå vores fremrykning.
men…
Der er ikke noget men. Jeg kan forstå at Dentatus enhed næsten er blevet skudt ned vores bueskytter?
Ja det er korrekt
Godt, send mine elefanter ind. Deres angreb vil varsle min kommende sejr over disse uciviliserede romere
Dentatus, deres elefanter!
Jeg kan godt se det Triarii Prior Varo … jeg kan også mærke dem… hm, jorden ryster virkelig ved deres løb…
Konsul, du må søge tilflugt før det er…
Triarii Prior, jeg er en romerske Konsul og en romerske konsul søger ikke ly fra sine fjender uanset størrelse. Fratres! vi har blødt sammen denne dag, vi har lidt sammen denne dag og her er vores belønning fra Mars! Hæder og ære er vores, sejren er vores! Fremad for republikken!
Med en formation, som Scipio senere ville anvende ved Zuma, åbnede Dentatus enhed sig op i kanaler for elefanterne, som blev ledt ind i disse og effektivt nedkæmpet. Chokket over at have mistet sit trumfkort, nåede ikke at rodfæste sig hos Pyrrhus, inden romerne indledt deres angreb på hans center. De romerske principes fangede nemt de udmattede peltaster, som ikke kunne nå hurtigt nok væk fra de romerske sværd.
Slaget endte ved et spydkast velsignet af Nikee selv. Stammekrigerene som tidligere var blevet udsat for det værste af det romerske artilleris bombardement havde søgt tilflugt nær den epiriotiske lejre og at komme sig over deres overlevelser. Men synet af nye spyd i luften på vej mod dem, blev dog for meget for de prøvede stammekrigere som flygtede fra slaget (billede 7).
Min herre! Vores krigselefanter er blevet nedkæmpet!
Hvad? Tog de i det mindste Dentatus med sig?
Nej den romerske konsul er stadigvæk i live og nu er romerne i vores center! Vejen til vores lejer ligger vidt åben for dem!
… Hades tag dem alle! Infanteri tilbage mod lejren, vi skal nå den før romerne brænder alt af!

Slaget ved Beneveto endte dermed i en overbevisende sejer til den romerske republik.

Den romerske republik: 7 vs. Epirot: 2

Andet slag

 

Det andet finale slag blev afsluttet ved stillingen 5-3 til den romerske republik.
Romerne var kommet godt fra start efter at talrige epiriotiske angreb på den højre flanke ikke havde udmøntet sig i den hurtige sejre som Severus håbede på.
Ved stillingen 5-2 stod det klart, at det snart var ved at være alt eller intet. Så med frygt for en gentagelse af første slag blev elefanterne sendt ind. Elefanterne beviste dog deres værd og slog den afgørende enhed ud af spillet .
Slaget blev derefter afsluttet, men Andreas lå lunt i svinget til at tage dette slag fra mig i den næste turn afhængig af kort osv.

Igen stor tak til Andreas for to nervepirrende slag,