Lords of Waterdeep

Lords of Waterdeep

posted in: Spil | 0

pic1116080Waterdeep, måske den mest ikoniske by i hele norden – ja endog hele Faerûn, står på tærsklen til nye tider. Flere hemmelige laug står klar til endegyldigt at erobre den afgørende indflydelse og magt i byernes by. Hvem står sejrrig tilbage til sidst. Er det the Harpers, en hemmelighedsfuld organisation der kæmper for det gode – men som er klar til at gøre hvad der skal til for at det gode sejre? Er det Knights of the Shield, informationshandlende ekspertsnushaner der rygtes at være styret af en ærkedjævel? Er det the Red Sashes, en slags amatørsuperhelte der med hård disciplin samler skårene op når byvagten ikke formår at slå til? Er det Khelben Blackstaffs udbryderharpere, the Moonstars, der har samme mål som the Harpers, men med et horn i siden på Harperne? Eller er det i sidste ende den berømmede Waterdeep Byvagt, der er kendt som ubestikkelig og indflydelsesrig? 

Antal spillere: 2-5. Bedst med 3+

Varighed: 60-120 minutter

Grad af tilfældighed: Mellemstor. Udgøres af korttildeling.

Indehaver af spillet: Stormesteren.

Reglerne: Regelbogen, ingen BB&B houserules.

How to Play video-link

Side på BoardGameGeekHer

Lords of Waterdeep skriver sig ind i ressource management/worker placement-genren (ligesom Stone Age eller Champions of Midgard) med Dungeons & Dragons elementer. Spillets grundlæggende mekaniker er faktisk stort set identiske med andre worker placement spil, med den forskel at spillets victory condition stort set udelukkende er bygget op om at samle ressourcer til at gennemføre quests og at parre quests til den hemmelige lord man er blevet tildelt.

Spillet varer altid 8 runder, som hver består af at spillerne på tur sender deres agenter (hvoraf de har alt mellem 2 og 5, afhængigt af antal spillere og hvor langt i spillet man er) til de forskellige ressourcefelter på brættet. Da spillet er et German Style board game, er mekanikkerne således indrettet at det først og fremmest er svært decideret at begå store fejl og sekundært, så er selv optimalt spil fra en spillers side aldrig i stand til at forhindre de andre spillere i også at spille relativt fornuftigt. Efterhånden som ressourcer indsamles, som består af adventurers (rogues, wizards, clerics, warriors) og guld – kan man sende den rette kombination af adventurers ud på quests, som så bonner ud i victory points og andre bonuser.

pic1202326_md

Derudover er der to andre distinkte spilmekanikker, nemlig intrigue kort og bygninger. Bygninger koster guld, men når en spiller bygger dem kommer de til at eje et nyt ressourcefelt på brættet – hvoraf nogle er enormt værdifulde. Hver gang en spiller benytter en anden spillers felt, får ejeren af bygningen også noget ud af det. Det er altså en af de få måder hvor ikke kun den spiller hvis tur det er og banken får/mister ressourcer, men også andre spillere. Det samme gør sig gældende med intrigue kort, som er den primære måde hvorpå man kan sætte forhindringer i vejen for andre spillere.

Generelt er spillet, hvis man forstår spiltypen, let at gå til. Det er undertegnedes oplevelse af spilevner har relativt lidt at skulle have sagt, grundet spildesignet der konstant balancerer alle spillere overfor hinanden. Derfor er spillet relativt casual i natur.

 

 

Yderligere ressourcer

Reference Sheet