Last Night on Earth: The Zombie Game

Last Night on Earth: The Zombie Game

posted in: Spil | 0

LNOE_BoxCover_RGB_1024x1024Da mørket falder på, en tilfældig aften i Woodinvale, en mindre by på landet i USA, starter det. Pludselig handler det bare om at overleve hjernehungrende udøde. Sådan er situationen for de fire helte, som står for at skulle redde dagen – eller i hvert fald, redde deres egne liv.

Antal spillere: 2-6. Bedst med 3+

Varighed: 30-60 minutter

Grad af tilfældighed: Mellemstor. To af spillets primære mekaniker udgøres af terningeslag og træk af kort.

Indehaver af spillet: Stormesteren

ReglerneRegelbogen, ingen BB&B houserules.

Side på BoardGameGeekHer

Last Night on Earth er et relativt letforståeligt spil, uden store krav til udregning eller matematik. Spillets mekaniker varierer noget alt efter scenarie (og evt. ekspansions der øger mængden af special rules), men grundsubstansen er 4 helte der forsøger at opnå et eller andet indenfor 12-20 ture, uden selv at ende som zombier. 1-2 spillere styrer zombierne (1 ved 2,3 og 5 spillere, 2 ved 4 og 6 spillere) og 1-4 spillere styrer heltene. Spillets primære mekaniker er:

  • Hero- og Zombie-kort (som udgøres primært af våben og andre items for heltene, og events af forkellige typer for zombierne),
  • Kamp (som afgøres vha. terninger og de effekter Hero- og Zombie-kort har på kamp),
  • Heltenes forsøg på at finde forskellige ting/overlevende, ved at searche i husene på den modulopbyggede spilleplade – herunder finde våben og andre items.

Spillet fungerer godt som survival horror, da heltene som udgangspunkt ikke kan dræbe zombierne, men kun kæmpe sig væk fra dem og flygte. Zombierne er langsomme og svage, men mange flere end heltene. Hvis de rigtige helte får hænderne i de rigtige våben og er heldige, så kan de til gengæld uden stor frygt slagte mange zombier. Men. Zombierne har ikke noget problem med at være kanonføde og heltene taber som udgangspunkt hvis tiden løber ud. Og der skal kun 2-3 uheldige slag til, så er en helt pludselig død.

Scenarierne har en ret forskellig sværhedsgrad for heltene, og nogle af dem kræver en zombiespiller der kan tænke en del ture frem – før zombierne ikke står svagt.

 

Yderligere ressourcer