Hofmystikeren vinder CCA-turneringen MMXVIII

Hofmystikeren vinder CCA-turneringen MMXVIII

Betrayal, Beer & Board Games har netop gennemført sin første turnering i Commands & Colors: Ancients. Det tog en del måneder og en masse blodtilsmurte oldtidsslagmarker, men nu står vi tilbage med et podium, hvor Aes gik til Andreas, Argentum gik til Anton, og Aurum gik til undertegnede. Det var storslået, det var episk, og vi kommer helt sikkert til at gøre det igen! Tusind tak til alle, der deltog!

Stemningsbillede fra det ovale værelse i Backstab Manor ovenfor. Den endelige turneringsoversigt nedenfor:

 

 

Referat fra de to finaleslag:

Antonivs og undertegnede fik udkæmpet to underholdende, tætte og ekstremt blodige slag ved Ipsus for at afgøre finalen i PRODITO, CERVESA ET LUDI TABULI TORNAMENTUM BELLO ANTIQUO MMXVIII. Det var bestemt to finaleværdige opgør.

—————————–

I det første slag kommanderede jeg Antigonus’ hær, mens Anton stod i spidsen for Seleucus’ tropper.

Slaget blev på vanlig vis indledt med let infanteri og kavaleri, som udvekslede skudsalver på begge fløje. Særligt på Antigonus’ højreside (dvs. Seleucus’ venstre) tog intensiteten til med høj fart. Seleucus’ styrker rykkede lidt for tæt på i deres målrettede jagt på modstanderens skræmte elefanter. Antigonus tog initiativet med et brutalt Mounted Charge, hvor Seleucus’ brave lette kavalerister nådesløst blev Mejlinget og massakreret. Demetrius smadrede med samme træk Seleucus’ tunge stridsvogne i venstre side, og Demetrius var endda tæt på også at gøre det af med Antiochus og hans tunge kavaleri. De slog dog igen og satte en stopper for det aggressive fremstød. Heldet var dog ikke med Seleucus, idet fjendens lette kavaleri fulgte op, hvor Demetrius’ energi havde sluppet op. Antiochus faldt sammen med sine tunge ryttere, som ikke kunne stå imod. 4-0 til Antigonus.

Seleucus så sig nødsaget til øjeblikkeligt at beordre et Kontraangreb, hvor stridsvogne, kavaleri og elefanter på begge fløje blev sat ind imod de fremrykkede fjendtlige enheder. Der var succes i højre side, men Antigonus’ kavalerister slap med skrækken i modsatte side. 4-1.

Antigonus forsøgte nu at rykke sine svækked enheder i sin højreside tilbage for at stå imod presset, mens han beordrede Pyrrhus til at rykke frem i modsatte side samtidig med, at den centrale falanks gjorde sig klar til at marchere fremad. Antigonus’ plan var at rykke sit tunge infanteri frem og gøre brug af Double Time for at knuse Seleucus’ centrale formation og derved afgøre slaget. Seleucus var imidlertid klar over, at han blev nødt til at gribe initiativet og brugte alle kræfter på at presse på Antigonus’ mere udsatte flanker. Særligt jagten på Antigonus’ højreside var nådesløs og vedblivende. Antigonus måtte bande og svovle over at hans plan i midten ikke kunne blive til noget, da han konstant måtte reagere på Seleucus’ stædige fremstød på fløjen. Tvekampe mellem elefanter og tusindvis af pile og kastespyd dominerede denne fase af slaget. Antigonus mistede ikke blot initaitvet men også rigtig mange mænd (om end ikke så mange enheder). 5-2.

Seleucus kunne se, at mange af modstanderens enheder var tæt på kollaps. Så han fastholdte presset i sin venstreside, men rykkede også sin centrale formation frem for derved at tage kontrol over det meste af slagmarken. Antigonus var stadig nødt til at bruge kræfter på at reagere frem for at diktere slagets gang. Ikke desto mindre stod hans styrker imod og krævede også en del ofre hos fjenden. Langsomt begyndte Pyrrhus’ centrale falanks også at rykke frem – dog stadig uden for rækkevidde. 6-2.

Demetrius kæmpede til det sidste for at beskytte Antigonus’ højreside fra total kollaps. Men Seleucus opgav ikke sit fremstød og blev til sidst belønnet for sin vedholdenhed. Demetrius og hans enheder blev nedkæmpet efter en lang og hård omgang nærkamp. 7-5.

Antigonus kunne lugte sejrens søde duft og blev overmodig. Han beordrede sine elefanter fremad i sin venstreside, men de blev nedkæmpet af Seleucus’ stridsvogne. I mellemtiden var de sårbare kavaleri-enheder i Antigonus’ højreside nu helt blottede. Pilene regnede ned over dem fra Seleucus’ lette fodfolk, men de formåede at holde stand lidt endnu. 7-6 til Antigonus.

Endelig lykkedes Antigonus’ plan i midten. Falanksen marcherede frem, modstod pileregnen fra Seleucus’ infanteri og stødte til sidst sammen – skjold mod skjold. Flere enheder blev alvorligt svækket i dette heltemodige fremstød, men til sidst formåede Antigonus personligt at lede sine mænd til sejren. Den yderste del af Seleucus’ falanks blev knust og hans hær mistede modet. Antigonus havde vundet slaget til trods men havde lidt massive tab. Et tilfælde, at en af hans generaler var netop Pyrrhus? Næppe. 8-6 til Antigonus.

—————————–

Pladserne blev nu byttet om, men det andet slag blev ligelides primært udkæmpet i Seleucus’ højreside. Uden at spilde lige så meget tid på lette fodfolk besluttede begge generaler at sende kavaleriet frem i denne sektion af slagmarken, og det blodige resultat udeblev ikke. Antigonus mistede to komplette kavalerienheder samt en gruppe elefanter, mens Seleucus måtte se sine stridsvogne ødelagt sammen med en enhed let infanteri. 3-2 til Seleucus.

Demetrius kæmpede bravt alt imens Antigonus venstrefløj blev knust i stykker. Han mostod endda en Mejling-manøvre igangsat af Antiochus’ tunge kavaleri. På tilbageslaget gjorde Demetrius det ikke bare af med de tungere udrustede ryttere – også Antiochus blev sendt i graven. En overmodig Seleucus kunne kun se måbende på, da hans manøvre mislykkedes og han endnu ikke kunne give Demetrius dødsstødet. 4-3 til Antigonus.

Hævnen kom dog hurtigt. Seleucus sendte sine stridsvogne frem i hørjeside for at angribe en fremskudt elefantgruppe, alt imens den sidste kavalerienhed i venstre blev sendt mod Demetrius’ udmattede krigere. Seleucus lykkedes med sine fremstød på begge fløje, om end Demetrius formåede at undslippe. 5-4 til Seleucus.

Antigonus’ højrefløj var nu komplet knust, men Seleucus’ venstreside var tilsvarende brugt og svækket. Fokus skiftede derfor nu til midten og den modsatte fløj. Her udnyttede Seleucus et Modangreb efter et nyttesløst Cavalry Charge til at køre en af modstanderens enheder komplet over med de resterende stridsvogne. De dødbringende maskiners succes var dog kortlivet, og på tilbageslaget blev de destrueret af Pyrrhus’ fodfolk. 6-4 til Seleucus.

Antigonus gav ikke op. Han beordrede sine fodfolk i midten fremad med et Double Time og gjorde det af med Lysimachus’ tunge kavaleri, imens Seleucus endnu engang fejlede i et angreb på en yderst svækket enhed let infanteri i modsat side. 6-6.

Seleucus smed nu alt på et bræt og beordrede sine egne tunge fodfolk frem mod Antigonus’ tunge falanks. Det var en episk afslutning på slaget, hvor slagmarkens bedste soldater fra begge hære stødte sammen – først personligt an at de to øverstkommanderende. Det så ud til at gå Seleucus’ vej, da han gjorde det af med én af de tunge infanterienheder og tvang Antigonus’ enhed på flugt. Det viste sig dog at være en snedig manøvre fra den gamle konges side. På det efterfølgende træk trak han Clash of Shields frem og tilintetgjorde ikke bare Seleucus’ tunge falanks, men også Seleucus selv. Antigonus havde nu dræbt to af modstandernes generaler ihjel. Resten af hæren mistede modet. Antigonus var sejrsherren oven på et meget blodig og rigtig tæt slag. 8-7 til Antigonus.

TUSIND tak til Anton for en fremrangede finale! Der var spænding fra start til slut, og han gav ikke op, selv om det så håbløst ud efter første fase i det første slag. Det var derimod mig, der følte mig presset. Comeback’et i andet slag var ligeledes glimrende, og det er kun på sin plads, at finalen i denne meget tætte turnering blev afjort med et enkelt sejrsbanner. Tillykke med den fuldt fortjente argentum-medalje – og tillykke til Andreas for en ligeledes fortjent aes-medalje!

Og tak til alle jer andre (MikkelRasmusSørenJohannesJonas og Bjarke) for at have deltaget og fulgt med i alle disse måneder! Turneringen overgik mine forventninger, hvad angår både entusiasme, niveau og kvaliteten af alle de mange kampreferater. Det har været en fornøjelse hele vejen igennem, og jeg håber, der er stemning for at gentage succesen…når vi engang har friske legioner klar til at smide i kødhakkeren!