Diplomacy – Autumn Crisis 1900

Diplomacy – Autumn Crisis 1900

posted in: Kampreferat | 0

Den 10. oktober 2015 mødtes de stolte stridsbrødre Heinze, Johannes, Peter, Rasmus, Simon, Stanislav og Søren i Betrayal, Beer & Boardgames regi for at udkæmpe slaget om herredømmet over Europa. De interne spændinger over alliancedannelser og magtbegær var ustabile fra starten – og der var tale om et episk spil Diplomacy. Læs hvordan handlingen udfoldede sig her.

Så havde jeg gang i Photoshop, Excel og PowerPoint og fik smækket en lille After-Action Report af gårsdagens Diplomacy spilaften sammen. Som med al historisk materiale, er der tale om en lidt ufuldendt skildring, idet jeg ikke fik taget billeder efter alle enkeltrunder. Dog er samtlige “årsskifter” dokumenteret. Dokumentet kan herved tjene til lektioner i spillet, og jeg kan i hvert fald gerne tale vidt og bredt om de strategiske, taktiske og diplomatiske fejltrin, som bidrog til min tidlige undergang. (Rapporten er annoteret. For et hurtigere overblik over spillets gang, se billederne nederst på siden)

KamprapportJeg synes virkelig, det var fedt at se, hvordan alliancer virkelig var altafgørende for spillets dynamik. Derfor er der også et dedikeret slide dertil i vedlagte præsentation. Jeg må indrømme, at robustheden af både Tyrkiet/Rusland og England/Tyskland kom bag på mig. De absolutte fordele ved samarbejde er selvfølgelig helt tydelige, men jeg havde alligevel forventet, at fristelsen til fx at tage Sevastopol fra Sortehavet ville være for stor. I stedet kunne de to robuste alliancer få en fælles fjende i modstanderen, hvilket blot forstyrkede alliancedynamikken – så længe ekspansion var en mulighed.

Det modsatte gjorde sig i den grad også gældende. Både Frankrig – og til lidt mindre grad jeg selv (Østrig-Ungarn) satsede på hurtig ekspansion i de nærliggende neutrale supply centres. Men min ekspansion i Balkan var uden betydning, når Tyrkiet kunne tilbyde Rusland en bedre deal ved i fællesskab at udslette mig og dele byttet. Min åbne flanke gjorde det nemt for russerne at tære på mit hjemland, mens jeg på håbløs vis forsøgte at holde Balkan. Samtidig var det dog tydeligt, at Tyrkiet har mest at vinde ved en tidlig udryddelse af Ø-H, idet Middelhavet bliver åbnet op – og nye ekspansionsmuligheder tilbyder sig. Manglen af en trussel for Sørens Tyrkiet i så mange spilår var afgørende for udfaldet.

Peters Frankrig oplevede noget lignende – men på mindre patetisk vis – vestpå. Uden allierede hapsede Frankrig en del neutrale supply centres. Men den militære overmagt var midleritid, når både England, Tyskland og Italien hurtigt havde en fælles fordel ved at slå Frankrig ned. Det tog en hel del år, før det blev opfyldt – og den franske indtagelse af Liverpool og München var store irritationsmomenter for de to “aksemagter”. Men i sidste ende var det håbløst at overleve uden venner, og Frankrig led samme skæbne som Østrig-Ungarn.

Italiens situation var også ærgerlig, fordi der i princippet var gode muligheder med alliance med de nordvestlige magter – og en alliance/ikke-angrebspagt med Østrig Ungarn. Det afgørende problem for Johannes var dog, som anerkendt meget hurtigt af ham selv, at Italien ikke kan klare sig uden flere skibe. Ellers er mobiliteten væk, og selvom Marseilles (eller i princippet Trieste) kan indtages med landtropper, så var der intet at gøre mod blitz-angrebet fra det forstærkede Tyrkiet.

Det var bare et par take-away points i et spil, som var yderst underholdende og fascinerende. Kudos til Søren for et meget solidt forsøg på en solosejr – og også til Mathias og Simon, som virkelig formåede at så tvivl i “Betrayals” delen af vores klubnavn med deres urokkelige samarbejde. Det var også fedt at agere ekstern konsulent for deres militære manøvrer efter, at min egen regering var drevet i eksil (først i Venedig, så på “den italienske tømmerflåde” for så at slå sig ned i Madrid) (tak for det, Johannes). Og selvfølgelig også tak til Hald og Peter, selvom førstnævnte tilkæmpede sig et overbevisende hævntogt efter vores omvendte duel i Game of Thrones, og selvom jeg desværre ikke fik interageret meget med Peter og hans iberiske appelsiner

Jeg glæder mig i den grad til at spille igen!

Klik på billederne for slideshow