Commands & Colors: Ancients

posted in: Spil | 0

When Africanus asked who, in Hannibal’s opinion, was the greatest general, Hannibal named Alexander, the king of the Macedonians because with a small force he has routed armies innumerable and because he has traversed the most distant regions, even to see which transcended human hopes.

To the next request, as to whom he would rank second, Hannibal selected Pyrrhus, saying that he had been the first to teach the art of castrametation, besides no one had chosen his ground or placed his troops more discriminatingly; he possessed also the art of winning men over to him, so that the Italian people preferred the lordship of a foreign king to that of the Roman people, so long the master in that land.

When he continued, asking whom Hannibal considered third, he named himself without hesitation.

Then Scipio broke into a laugh and said, “What would you say if you had defeated me?” 

“Then, beyond doubt,” he replied, “I should place myself both before Alexander and before Pyrrhus and before all other generals.” – Livius Bog 35 Kapitel 14

Antal spillere: 2 (mulig med op til 8 med de rette udvidelser)

Varighed: 60-90 minutter (for et enkelt slag)

Grad af tilfældighed: Mellem. Terningeslag. Tildeling af kommandokort.

Indehaver af spillet: Hofmystikeren

ReglerneReglerne (Optional BB&B house rule: Spil indtil et overskydende sejrsbanner.) Spillets hjemmeside

Side på BoardGameGeek: Her


Commands and Colors: Ancients er et taktisk krigsspil, der placerer to konkurrerende stridsbrødre i sandalerne af oldtidens største generaler – fra Hannibal Barca over Scipio Africanus til Pompeius Magnus og Gaius Julius Cæsar. I et væld af historiske scenarier udkæmpes storslåede slag af så intens og episk karakter, at det eneste, der overdøver den forestillede kakofoni af krydsende klinger, smertende skrig og triumferende trompeter, er ens hjertes uhæmmede og utrættelige banken. Det er svært – hvis ikke ligefrem umuligt – at afholde sig fra at bede en stille bøn til Mars af ren og skær taknemmelighed, hver gang man får den udsøgte ære af at kommandere talrige legioner, udtænke sindrige manøvrer og enten genskabe eller ændre historiens gang. Det er ikke uden grund, at ethvert af de 62 scenarier, som Backstab Manor i øjeblikket besidder i sit Bibliotek, afsluttes med sætningerne ”The stage is set. The battle lines are drawn, and you are in command. Can you change history?

cca-7Spillets grundmekanikker

Commands and Colors: Ancients er et krigsspil for to spillere, som udkæmpes på et bræt, inddelt i 9 rækker og 13 kolonner af hexagoner. Slagmarken er derudover inddelt i tre sektioner – venstre fløj, center og højre fløj. De to hære symboliseres med træblokke påsat klistermærker, der indikerer forskellige typer af enheder, såsom tungt infanteri, let kavaleri, bueskytter eller sågar krigselefanter. Hver type enhed er associeret med en farve, der groft sagt inddeler styrkerne i lette enheder (grøn), medium enheder (blå) og tunge enheder (rød). De to generaler skiftes til at give ordrer til deres enheder ved at spille kommandokort fra deres hånd. Eksempler på mulige kommandoer er ”Order Three Units Left: Issue an order to three units and/or leaders in the left section” eller “Order Light Troops: Issue an order to light foot and light mounted units equal to Command” eller “Darken The Sky: All ranged weapons may fire twice. No movement – only fire.”

Det er denne kombination af kommandoer og farvekodede enheder, som giver spilsystemet sit navn. Farverne indikerer nemlig typisk, hvilke enheder, en given kommando gælder. Derudover benyttes de i de særlige terninger, som bruges til at afgøre enhver individuel kamphandling. Endelig angiver talværdien for ”Command”, hvor mange kort hver af de to generaler har på hånden, og hvor mange enheder, han kan aktivere med en række ordretyper (såsom Order Light Troops ovenfor). Denne mekanik tillader scenarieforfatterne at give en fordel til styrker med en historisk set dygtig hærfører, såsom Hannibal, og tilsvarende straffe styrker med en historisk set uduelig leder, såsom Gaius Terentius Varrus.

Brættets præcise opsætning (ift. terræn som floder, bakker og fæstninger), de stridende styrker (ift. position, komposition og Command) samt sejrsbetingelserne varierer fra scenarie til scenarie og søger at genskabe de historiske forhold bedst muligt. De fleste slag udkæmpes indtil en af styrkerne opnår et prædefineret antal ”sejrsbannere”, som typisk tildeles for komplet tilintetgørelse af en enhed. Mange scenarier er – af historiske årsager – meget ubalancerede, hvor én af styrkerne har en klar fordel. Derfor spiller man typisk hvert scenarie to gange, hvorved man oplever slaget fra begge sider. Vinderen er så den general, der samlet set over de to spil har vundet flest sejrsbannere. Denne fremgangsmåde muliggøres ikke mindst af det faktum, at hvert slag typisk tager blot 60-90 minutter at gennemføre.

cca-4Spiloplevelsen

Commands and Colors: Ancients formår på én og samme tid at være et hurtigt, dynamisk spil med meget lav risiko for analysis paralysis og samtidig at indfange tematikken, følelsen og de centrale militærtaktiske elementer af krigsførelse i oldtiden.

Der er en lang række forskellige elementer ift. de enkelte enhedstypers mobilitet, styrke og særlige evner, som giver spillet sin taktiske dybde, og som indfanger tidens combined arms muligheder og begrænsninger på fornem vis. Enheder anført eller i nærheden af en lederfigur kan eksempelvis aktiveres langt oftere og kæmper bedre både offensivt og defensivt. Let kavaleri er bedst til at flankere og genere fjenden med, men bliver ofte slagtet brutalt, hvis det benyttes til frontale angreb. Tungt infanteri og kavaleri er frygtede i nærkamp, men falder hurtigt, hvis de ikke modtager den nødvendige støtte eller skubbes for langt frem i formationen. Krigselefanter kan hurtigt tynde ud i fjendens rækker, men de er sårbare over for lette, mobile enheder, og går de amok, er de til stor fare for modstanderens, såvel som egne tropper.

Alle disse elementer indfanger meget af det, vi ved om datidens krigsførelse. Spillet indfanger dog typisk de virkelighedstro taktiske overvejelser med relativt simple regler. Der er eksempelvis ingen ”Flanking Bonus” særregler, man skal huske på. Men enheder, som er i nærheden af to andre enheder kan ignorere ét ”flag” (som ellers ville tvinge dem til at trække sig tilbage), mens denne bonus naturligt frafalder enheder på flanken af en linje. Dette fungerer ikke blot som en elegant form for ”flanking bonus”, men giver samtidig incitament til den historisk korrekte formation af sammenhængende linjer af tropper. Der er flere eksempler på denne type designmæssige genistreger, som indfanger temaet med mindst mulig brug af specifikke særregler.

Endelig giver inddelingen af slagmarken i tre dele både grund til tematisk indlevelse (”Romernes højrefløj blev presset tilbage af Hannibals kavaleri, men de romerske legioner holdt stand i midten…”) og til tematisk frustration. Man nemlig let ende i en situation, hvor man simpelthen ikke har de rette kort til at aktivere præcis de enheder, man ønsker. Spillets designer, Richard Borg, kalder dette for en ”fog of war” effekt, hvorved han mener, at ordrer ikke altid kunne nå frem til frontlinjen i tide. Derfor er man som general også nødt til at spille sin kort klogt og gemme visse manøvrer til den helt rigtige mulighed. Begrænsningen kan føles yderst indsnævrende, men så må man undvige indtil det rette kort kommer frem. Krigslykken er ikke altid med én, men en klog hærfører søger at minimere ulemperne og få det bedst ud af en desperat situation. Dimensionen af card management giver derfor spillet en strategisk dimension foruden den tilfredsstillelse, der ikke kan beskrives med ord, som opnås, når en genial taktisk manøvre lykkes.

De historiske scenarier er i øvrigt mange, og de varierende opsætninger sørger for mange forskellige udfordringer med enorm replay value. Særligt scenarierne i udvidelsespakkerne benytter sig i endnu højere grad af terræn, anderledes sejrsbetingelser og særlige regler for eksempelvis barbarer.

Udvidelser og ressourcer

Grundspillet fokuserer på Den Anden Puniske Krig mellem Rom og Karthago. Hofmystikeren er imidlertid også i besiddelse af udvidelsespakker 2 og 3, som bringer nye hære, enheder og scenarier i spil. Disse spænder fra krigene under Sulla, over Spartacus’ slaveoprør, Cæsars kampagne i Gallien, de romerske borgerkrige og helt frem til kejsertiden med berygtede episoder såsom slaget ved Teutoburgerskvoen. Det er således bland andet muligt at udkæmpe de episke slag, der fulgte i kølvandet på Cæsars ytring af Broderskabets motto – Alea Iacta Est.

Hofmystikeren arbejder i øvrigt på at finde udvidelsespakke 1, der tilfører græske og østlige enheder (til genskabelsen af slag som Marathon, Platea, Gaugamela og Issus) samt på en udvidelse, der gør det muligt at udkæmpe endnu mere episke slag, hvor to bræt sættes sammen og hvor enhver hær styres af forskellige officerer i hver sektion – med én samlet feltherre. Derved kan endnu flere stridsbrødre mødes på olditdens slagmarker og kæmpe om evig hæder.

Tilgængelige scenarier:

Optional BB&B house rule: Et slag slutter normalt, når én af hærførerene opnår et bestemt antal sejrsbannere. Man kan dog vælge at spille indtil én hær opnår to overskydende sejrsbannere. I en situation, hvor det står 5-5 og målet er 6 bannere, ville det eksempelvis kræve et resultat på 7-5, før kampen slutter. Dette tillader en lidt mindre brat afslutning på relativt jævnbyrdige slag.

Anbefalet musik: Kommer snart. Man går ikke glat i byen med Gladiator-soundtracket indtil da.

Ressourcer om spillet (herunder info om enheder og scenarier)CommandsAndColors.net 

Videoanmeldelse og -overblik over spillet: