Commands & Colors: Ancients – En Ilddåb

Commands & Colors: Ancients – En Ilddåb

posted in: Kampreferat | 0

I dag fik C&C: Ancients så sin ilddåb i BB&B regi. Efter en indledende testkamp med omvendte styrker påtog Bjarke sig lederrollen af Karthagos tropper uden for byen Akragas på Sicilien, mens undertegnede anførte Syrakus’ stolte hoplitter.

Det var et pulserende slag, hvor karthagenerne åbnede med et dristigt frontalt angreb med deres tunge stridsvogne og lette kavaleri. De græske linjer modstod angrebet og gjorde det af med de tunge ødelæggelsesmaskiner. Derefter rykkede syrakusernes centrale formation langsomt men sikkert frem, mens de lette styrker skirmishede på flankerne. Karthagenerne forsøgte at tynde ud i de græske rækker ved at anvende deres bueskytter, lette infanteri og lette kavaleri i en række hit’n’run angreb. Ført an af deres frygtlyse ledere fra frontlinjen formåede syrakuserne at overleve regnen af pile og kastespyd og bevare samhørighed. Karthagenerne havde succes med at drive en gruppe græske enehder fra slagmarken, men da syrakusernes tunge infanteri omsider nåede frem til modstanderens linjer, var slaget mere eller mindre afgjort. De veltrænede hoplitter decimerede de nordafrikanske lejesoldater, som dog holdt stand indtil det sidste. Udfaldet var dog en sejr til Syrakus, der lukrerede godt af deres organiserede infanteriformation – samt deres officerers inspirerende heltemod.

Spilelt var spændende og underholdende hele vejen igennem. God blanding af taktiske overvejelser, hvor vi begge kunne spotte både kloge træk og bommerter. Samtidig er der er en god portion held med, som gør ethvert terningeslag til en nervepirrende begivenhed. Alt i alt fanger spillet mange aspekter af oldtidens krigsførsel på elegant vis – og uden at gøre spillet alt for kompliceret. En let, dynamisk og udfordrende omgang krig. Glæder mig til at introducere flere stridsbrødre til det!

Bjarke indleverede også en skriftlig kommentar til Logbogen:

Virkelig godt spil. Ikke for tidskrævende og stor variation i spillenes udfoldelse. Glæder mig til revanche!

Dagens slag:

Battle of Akragas