Baptême du Feu – Roliça 1808

Baptême du Feu – Roliça 1808

posted in: Kampreferat | 0

I august 1808 invaderede Storbritannien franskbesatte Portugal for at hjælpe portugisiske og spanske styrker med at løsne Napoleons jerngreb om den Iberiske Halvø. Den første væbnede konfrontation mellem britisk-portugisiske styrker under Sir Arthur Wellesley og de franske styrker under general Henri-François Delaborde fandt sted den 17. august 1808 . Slaget ved Roliça blev udkæmpet af to relativt små hære, Napoleonskrigenes skala taget i betragtning. Det viste sig ikke desto mindre at have store konsekvenser for den iberiske kampagnes udfald. Nedenstående øjenvidneberetning stammer fra dagbogen af en ung fransk officer, Løjtnant Stanislas de Brancá, der gjorde tjeneste i General Henri-François Delabordes 2. Régiment d’Infanterie Légère. (Slideshow med flere billeder af slaget findes nederst)


“Baptême du Feu – Roliça 1808”

af Løjtnant Stanislas de Brancá, 2. Lette Infanteriregiment

Uddrag fra dagbogen

Morgen, 16. august 1808, ud for den portugisiske landsby Alcobaça

Det er nu over to uger siden, at de forbistrede briter landede i Portugal omtrent 100 mil nord for Lissabon. Vores spejdere fortæller, at 13.000 briter og 2.000 portugisere er på vej sydpå fra Mondego-bugten. Efter sigende blot en fortrop af en formation, bestående primært af fodfolk samt blot 200 dragoner og to dusin artilleripjecer. I hele Portugal er vi 25.000 erfarne, ivrige og disciplinerede franskmænd, men vi er spredt. Vores styrker, under General Delaborde, er tættest på de røde djævle. 5.000 mand, heriblandt blot 5 kanoner og 280 chasseurs.

Kaptajn Thomas Wiseau fortalte mig, at briterne er begyndt at rykke frem mod vores position tidligere end ventet. Vores plan er derfor nu at møde briterne ved Roliça, og foretage en henholdende kamp, indtil Loisons 6.500 mand fra Santarem og Marskal Junots 3.000 mand fra Lissabon kan slutte sig til os. Herefter vil vi presse briterne tilbage mod bugten og drive dem væk fra kontinentet som de usle rotter, de er. Men først Roliça…

Daggry, 17. august 1808, vest for landsbyen Roliça, 40 km syd for Alcobaça

General Delaborde har valgt en fordelagtig position til vores defensive aktion. Vores styrker blokerer vejen mod Lissabon, og vi har taget stilling på den hesteskoformede bakkeformation ved den søvnige landsby Roliça. Vi er i den grad i undertal, men mændene er ved godt mod. Lykkedes det ikke at holde stand indtil Loisons tropper ankommer, så har staben udpeget en sekundær forsvarsposition længere sydpå. Alt foregår med andre ord efter planen.

De to bataljoner linjeinfanteri fra 70. Ligne Régiment holder midten af hesteskoen sammen med vores undervældende og lettere ynkelige artilleribatteri.

Startopstillingen (klik for at zoome ind)

Delaborde beordrede vores to erfarne lette infanteribataljoner på begge side af linjefolkene. Min egen enhed er i venstre side, mens Oberstløjtnant Sesterós bataljon fra 4. Régiment d’Infanterie Légère holder den højre. To linjeinfanteribataljoner udgør reserven bag bakkerne. Vores to lette kavalerieskadroner fra 26. Régiment de Chasseurs à Cheval har stillet op ved formationens to fløje. Alle er klar. Luften er allerede varm, og vinden er borte. Men det er nok et større problem for horeungerne fra den anden side af Kanalen end for os.

Mens jeg her skuer ud mod sletten foran os, har jeg et nogenlunde udsyn over de britiske styrker, der er i gang med at stille op ved trælinjen. Portugiserne i deres lasede uniformer og håbløst uorganiserede formation står i fjendens venstre side. Jeg ser dog, at de har medbragt noget kavaleri, der giver Wellesley mere mobilitet, end vi havde forventet. Hovedstyrken af fodfolk og artilleri er placeret i midten. Jeg kan med min kikkert lige netop skimte nogle enheder infanteri, dragoner og hesteartilleri på den anden side af den lille flod Ferñeta.

Det skal nok blive interessant. Men jeg kan se Kaptajn Wiseau nærme sig med sine sædvanligt energiske fagter, så må nok hellere lægge journalen fra mig. Forhåbentlig bliver dette ikke de sidste ord – hvad enten vi sejrer, eller jeg overlever i fangeskab. Men hvis min pen aldrig mere rør disse sider, så må du, Isalina min skønne, vide, at jeg er dig hengiven, tro og forelsket lige indtil det sidste åndedrag! À bientôt, mon amour, . S.

Tropperne er klar. Generalerne er rede.

(Slaget er sponsoreret af Duvel) 

Skumring, 17. august 1808, vest for landsbyen Roliça

Sikke et slag. Jeg vil forsøge at berette det så præcist som overhovedet muligt, mens minderne stadig er friske. Om forladelse, kære læser, for min noget rystende hånd.

Det hele begyndte med manøvrer i siderne og kanonadeudveksling i midten. Delaborde beordrede min enhed længere tilbage og mod venstre, så vi blev sparet briternes kanonskud og kunne til gengæld imødekomme portugisernes langsomme fremrykning. I midten fyrede artilleriet fra begge sider mod fjenden, men den ekstreme afstand gjorde den øredøvende duel til en begivenhedsfattig affære. Vores drenge snuppede dog premier sang, og jeg jublede indeni, da de første rødfrakker faldt om i den røgfyldte midte af fjendens formation.

Kanonadeudvekslingen kræver sine første ofre

Wellsleys tropper var dog disciplinerede nok og fastholdt god orden, mens de metodisk rykkede frem. Delaborde rykkede reservebataljonerne op på bakken, hvor vi havde stået tidligere. I højre side rykkede Sesterós folk ind i Roliça for at søge dækning fra briternes kanoner og holde Wellsleys venstrefløj i skak.

Briterne i midten rykkede pludseligt frem med fornyet hast. De havde tænkt sig at angribe op ad bakken, uden forsøg på at omringe os først! Utroligt dristigt, tænkte jeg. Vi var rede til den uundgåelige storm og bajonetterne var klar. Men til min store forbavselse lød ordren at vi, enhederne på bakkerne, blot skulle holde stand. Her stod vi med muligheden for et Premier Coup, men vi gjorde intet. Fanden tage Delaborde, tænkte jeg!

Briterne manøvrerer forud for den dristige og uventede bayonetstorm

Briternes Charge à la Baïonnette var en blodig affære. De udviste stor tapperhed og enorm disciplin, men terrænfordelen ved vores position på toppen af bakken viste sig afgørende. De franske linjefolk udmærkede sig, og deres tab var relativt små. Til gengæld sørgede de for, at mangen en rødfrakke led musket- og bajonetdøden. Vores svækkede artilleribatteri blev godt nok drevet ned fra positionen på bakketoppen, men ellers formåede mine tapre landsmænd at holde linjen. Modangrebet var nådesløst, og særligt de brave chasseurs fra Thomas du Reims’ lette kavalerieskadron viste briterne, hvad franskmænd er lavet af. Rødfrakkerne led svære tab og blev jaget ned fra bakken. Ingen af deres enheder brød dog helt sammen, og de rykkede tilbage i god orden.

Briternes frontale angreb op ad bakkerne mislykkes. De lider svære tab og slås tilbage.

Ja, faktisk var briternes tilbagetrækning i så god orden, at deres elitefodfolk fra det 71. Lette Højlandsinfanteriregiment (tror det var den enhed i hvert fald), udviste stor disciplin og dækkede deres kammerater med yderst pæcis musketild. En hel fransk linjebattaljon, som havde lidt tab under briternes mêlée-angreb, faldt herved. Mine folk og jeg sydede og boblede af ren og skær vrede. Bare lad os rykke frem og give igen, tænkte jeg. Bare giv mig chancen for at pløkke nogle af disse forbandede svin, mumlede jeg. Og så kom chancen! Vi blev beordret til at rykke frem og skyde på de fremrykkede portugisere. Det var, som om kugleregnen blev gjort endnu mere drabelig af vores raseri, for hele den portugisiske linjebataljon faldt for foden af bakken. Godt, at det ikke er sølle udskud som disse, der udgør mine landsmænd, tænkte jeg, mens jeg proppede en ny ladning i løbet.

Men de disciplinerede britiske skytter fra det 71. Lette Højlandsinfanteri giver ikke op og kaprer et fransk banner.

Briternes enheder i midten var tæt på kollaps efter den katastrofale storm op ad bakken; uhæmmet panik og flugt syntes ikke usandsynlig. Men endnu engang viste Wellsley sig som en inspirerende hærfører, og ved se rallier indgød han atter håb og kampiver i sine tropper.

Der gik noget tid med manøvrer fra begge sider. Delaborde lod artilleriet blive tilbage og sparede dem herved for britisk kanonild og en fornyet storm. Derved kunne de dog heller ikke yde støtte til vores hær. Imens tog resten af vores styrker position på bakkerne og i venstre side. Min egen enhed havde på dette tidspunkt rykket ned fra højen og mens sårede portugisere sukkede for sidste gang, gjorde vi klar til at støtte vores brave kavaleri i et fremstød i venstre side. Briternes front så ret så frygtindgydende ud på dette tidspunkt, og der var utvivlsomt mænd i vores rækker, som undrede sig over beslutningen om at indtage en så offensiv positur. Men jeg var ikke i tvivl og råbte til mine soldater, “Vi gør det af med disse hunde her og nu!”

Efter en omgruppering gør briterne klar til endnu et angreb; franskmændende satser i venstre side

Briternes kanoner buldrede og bragede og påførte nye tab i vores rækker. Modet begyndte at svinde hos linjefolkene på bakketoppen, og vi rykkede endnu engang tæt på dem for at yde støtte. I højre side så det endnu mere dystert ud. Koncentreret kanonild fra britiske artillerister i både midten og deres venstre fløj kostede os dyrt. Vores kammerater fra 4. Lette Infanteriregiment lå alle døde og sårede på den forbandede bakke! Linjen holdt, men selv jeg begyndte at undre mig over, hvor lang tid vi kunne udholde denne hagl af kanonkugler uden noget modsvar.

Modsvaret overlod Delaborde imidlertid til Oberstløjtnant Laurents lette kavalerieskadron i venstre side. Sikke et syn! De pragtfulde chasseurs stormede direkte mod de håbløse portugisere i briternes højre side. Op ad bakken. endda!. Gennem et hagl af geværild. Ingen frygt! Den portugisiske bataljon organiserede sig hastigt i en hul firkant. Deres carré d’infanterie viste sig dog lige så ineffektiv som deres geværild, og Laurents ryttere gjorde det af med halvdelen af enheden uden nævneværdige tab.

De britiske kanoner udmærker sig, men det gør de franske kavalerister i den grad også

På dette tidspunkt var det tydeligt for enhver, at slaget ville blive afgjort i vores venstre side, henholdsvis briternes højre. De blødende portugisere i firkanten på bakken fik noget tiltrængt forstærkning fra deres landmænd. Portugisernes kavaleri under General Trant angreb Laurents enhed, og Delabordes geni skinnede nu klart igennem. Den ordre til Premier Coup, som ikke kom, da briterne tidligere stormede os op ad bakken, lød nu højt og tydeligt. De franske chasseurs påførte svære tab på de portugisiske kavalerister før deres eget angreb kunne fuldbyrdes.

I mellemtiden bankede mit hjerte af både spænding og stolthed, da min enhed blev beordret frem for at støtte Laurents helte.

Portugiserne fejler over for det afgørende franske stød

Hurtige og mobile, som vi lette fodfolk er, rykkede vi hastigt frem uden frygt for fjenden. Vi affyrde en salve mod de portugisiske fodfolk, der var kommet deres belejrede kammerater til undsætning. Jeg har aldrig genladt en musket så hurtigt før i mit liv. Jeg ville gøre alt, jeg kunne, for at smadre portugiserne, åbne briternes venstre flanke og tvinge dem til retræte. Koste hvad det vil!

Laurents chasseurs var ustoppelige! Imens vi udvekslede skud med portugisernes linjeformation, gjorde de franske kvalerister det af med resterne i den gennembankede firkant. Ingen tid til pusterum. Straks derefter dirigerede Laurent sine forrygende mænd og deres utrættelige heste mod venstre, hvor Trants traumatiserede portugisiske ryttere slet ikke var klar til et nyt angreb. Imens vi selv rykkede frem for at påføre yderligere skade på de resterende portugisiske fodfolk, stormede mænd og heste mod hinanden til venstre for os. Det var ikke muligt for mig at se al den glorværdige klirren af sabler og spyd på det bakkede terræn, men udfaldet var ingen overraskelse.

Bag højen dukkede de triumferende chasseurs frem og faldt min enheds umiddelbare modstandere i ryggen. Portugisernes kavaleri havde flygtet slagmarken, og Trant lå død. Sejren var nær.

Endnu engang dannede portugiserne en hul firkant i et beundringsværdigt forsøg på et sidste håbefuldt forsvar. Vi fyrede en sidste salve kugler mod dem, hvorefter Laurents kavalerister rykkede ind og gjorde det af med de sølle rester af de lasede, uerfarne og dårligt udrustede portugisere. De faldt alle og én for de funklende franske sabler!

 

Laurents kavaleri giver portugiserne dødsstødet og åbner briternes højre flanke helt op. Wellsley giver ordre til retræte straks derefter.

Med fire enheder slagtet eller tvunget fra slagmarken samt en falden general så det i den grad mørkt ud for briterne. Deres fremrykning mod vores højre fløj havde været for langsom (muligvis på grund af floden?), hvorfor de ikke kunne drage fordel af den svækkelse i linjen, som vores faldne kammerater i den side af slagmarken udgjorde. Demoraliserede og med en åben højre flanke, så briterne nu noget rystede ud. Laurents kavalerieskadron havde knap nok lidt tab, men havde – med vores uundværlige støtte – gjort det af med samtlige portugisiske enheder! Wellsley valgte at se sig slået og blæste til generel tilbagetrækning.

Briterne slap ud, og vi kommer utvivlsomt til at møde dem igen meget snart. Men lad først hele verden vide, at 5.000 franskmænd på denne dag, ved denne fredfyldte lille landsby ved navn Roliça, kæmpede og besejrede en styrke på 15.000 rødfrakker og deres allierede. Jeg er en træt franskmand her til aften, men jeg er en stolt franskmand! Jeg hører Loisons mænd ankomme. Snart kan vi selv tage initiativet og drive briterne fra Portugal. Jeg kan knap nok vente! Men nu kalder drengene på mig og gør grin med mit behov for at fatte pennen, før jeg fatter flasken. Og de har sgu en pointe. A vaincre sans péril, on triomphe sans gloire! Santé!


 

Der er forskellige tolkninger af Løjtnant Stanislas de Brancás noget farverige beretning fra Slaget ved Roliça, men de fleste historikere mener, at de overordnede linjer angående slagets faser og udfald er korrekte. Følg hele slaget i billedrækken nedenfor (klik og brug piletasterne til at navigere) for en visuel representation af slagets udvikling og resultat.

[Stanislav vandt det første slag ved Roliça med 5 sejrsbannere til 2 for Mejlings britiske styrker.]