Axis and Allies: Guadalcanal

posted in: Spil | 0

“It was dawn when we went over the side of our transport, down the landing nets, and into our Higgins boats. Before we headed in, our ships bombarded the beach with 16-inch shells and scores of rockets. Our planes were swarming in over our heads strafing the beach. The thoughts running through my head were: ‘This is it. … When that ramp goes down, you’ll probably run right into a Jap machine gun nest. If you live through today, nothing can ever worry you again, because you will be living on borrowed time.’

“I was looking up to what was thought to be low-flying American bombers. Suddenly I spotted the Jap rising sun markings. That’s when all hell broke loose. The bombers came flying in low, hopping over a small mountain that hid their approach. The planes were strafing and bombing our beachhead. They were doing a devastating job of blowing up everything. In addition to the blast of the bombs, the stacks of ammunition and shells were exploding. The drums of gasoline were bursting into flaming liquid, shooting high into the air. Hundreds of men were running every which way and being cut down by the explosions.”

Dette er et uddrag fra spildesignerens – Larry Harris’ – fars dagbog, der selv kæmpede som marinesoldat i slaget om Guadalcanal. Nu tager du over!

Antal spillere: 2

Varighed: 120+ minutter (varierer efter hvor meget spillerne kender til spillet)

Grad af tilfældighed: Mellem. Terningeslag.

Indehaver af spillet: Rentemeisteren

Reglerne: Reglerne (ingen BB&B house rules pt.). Spillets hjemmeside. Errata og FAQ

Side på BoardGameGeek: Her


 

Spillets grundmekanikker

Axis and Allies: Guadalcanal har mange ligheder med de to øvrige tactical installments i serien – Battle of the Bulge og D-Day – men adskiller sig også markant på visse parametre. Spillets mål er at være den første spiller, der opnår 15 point ved at kontrollere flest landingsbaner i øgruppen. Spillet har ikke et fastsat antal ture men varer typisk 4-6 ture. Hver tur er struktureret i tre faser, som er beskrevet nedenfor:

 

Phase 1 – Movement: Movement-fasen foregår konstant vekselvirkende mellem de to spillere. Først rykkes den første spillers landenheder og derefter den anden spillers. Denne vekselvirkning gentages igennem hele fasen. Landenheder kan kun bevæge sig fra en ø til en transportenhed eller omvendt. Alle øerne er hver deres landzone, så landenheder kan kun foretage disse ryk. Efterfølgende rykkes de to spilleres skibe skibsklasse efter skibsklasse i følgende rækkefølge: Transporters, Battleships, Carriers, Cruisers, Destroyers og til sidst Submarines. Ubådene er de eneste, der angriber i denne runde. Det er ikke kun transportskibene, der kan flytte enheder og brændstof – destroyers kan også, men de kan kun transportere halvt så meget som de rigtige transportskibe. Fasen afsluttes ved at spillerne rykker deres fly.

Phase 2 – Combat: Først angribes modstanderens luftenheder i et givent felt. De bliver angrebet fra alle enheder, der er i feltet eller som kan skyde fra et andet felt. Det betyder at både land-, flåde- eller flyenheder kan angribe flyene i det givne områder. En enhed kan sagtens have forskellige angrebsværdier alt efter, om de angriber luftenheder eller landbaserede enheder etc. Når den første spiller har angrebet, overtager den anden spiller og angriber modstanderens luftenheder i samme område. Når alle områder med fly er blevet beskudt, sker det samme med områder med flådeenheder og til sidst landenheder. Selve angrebene fungerer ikke helt som i andre A&A-spil. Der medfølger en dice box til spillet, som skal være med til at sandsynliggøre hvilke enheder man rammer. Inden i kassen trækker man en skuffe ud, hvor terningerne nu ligger i orden og bestemmer hvilke fjender, man rammer med hvilken type hit.

Phase 3 – Regroup: Det første, der afgøres i sidste fase, er, om man har opnået kontrol over øer, man ikke tidligere kontrollerede. Endnu vigtigere er det, om man har erobret nye landingsbaner, der er afgørende for, hvor langt ens fly kan flyve. Kan ens fly ikke lande på en landingsbase eller et hangarskib, er flyet ødelagt. Har man supply tokens til overs på ens nye øer, kan man bygge nye landingsbaner. Disse er både mulige victory points til ens modstander, hvis de erobrer dem, men de er modsat afgørende for at bevare kontrollen over øerne. Når man har bygget nye landingsbaner, har man mulighed for at få nye forstærkninger. Man kan købe disse efter hvor mange point man har, baseret på hvor mange øer man kontrollerer. Fasen afsluttes med at man overdrager 1st Player Marker til modstanderen.

Optional Rules: Vil man udvide spiloplevelsen lidt, kan man indføre nogle af spillets optional rules. Den første af disse er introduktionen af advantages. Disse er engangsfordele som de to sider kan spille, for at få en fordel i specifikke situationer. Det kan f.eks. være Banzai Charge-fordelen, som japanerne kan spille for at ramme på slagene 1-3 i stedet for 1-2.

En anden optional rule, som kan gøre spiloplevelsen mere autentisk er, hvis man spiller med Hidden Sea Movement. Det skal simulere det fog of war som datidens kommandører selvfølgelig kæmpede under og gør alting lidt sværere.

 

 

Spiloplevelsen

Spiloplevelsen lander et sted imellem de strategiske A&A-spil og så de to andre tactical installments. Selvom Guadalcanal klart ligger tættest på de to øvrige taktiske spil, giver systemet, hvor man køber forstærkninger, baseret på antallet af øer man kontrollerer en klart mere strategisk fornemmelse end de to spil, hvor antallet of sammensætningen af forstærkninger er fastsat på forhånd. Det føles også mere strategisk, at man skal investere i infrastruktur på øerne (landingsbaner).

Der er dog rigeligt i spillet, som også giver det den taktiske vibe, som de to lignende spil har. Alene det, at man skal bruge sine skibe til at fragte forsyninger rundt mellem øerne for at bygge nye landingsbaner trækker oplevelsen meget i den retning. Selvfølgelig er der også den store forskel, at man kun er to spillere. Dermed får spillet den lidt mere duel-agtige følelse, som man kender fra f.eks. Battle of the Bulge.

Spillere der elsker at styre enorme flåder kommer til at have det rigtig godt. Selvom Guadalcanal-slagets mål var at erobre en øgruppe foregik det meste af kampen til søs. Der er altså ikke mulighed for at benytte sig af store kampvognsarméer, men der er rigelig mulighed for at boltre sig i slagskibe og hangarskibe.

Spillet er designet for at lave et balanceret scenario mellem de to spillere. Der er derfor ikke forskel i hvor mange forstærkninger, de to spillere kan få. Der er heller ikke forskel på de to siders victory objectives. Det gør, at spillet er knap så virkelighedsnært som nogle eksempelvis D-Day, men det gør ikke spillet mindre underholdende.

Spillet varer typisk mellem 4-6 ture hvilket betyder, at det sjældent kommer over 2,5 timer. Selvom der ikke er et fastsat antal ture, som spillet varer, så kommer det garanteret til at vare kortere tid end de store strategiske spil.